Maskeansigtets hemmelighed

"Maskeansigtets hemmelighed. Tćmmede dćmoner i menneskers tjeneste. Maskeansigter, grimer og hoveder til vćrn, skrćk og advarsel". Bogen sćtter over 316 sider med 157 illustrationer fokus pĺ brugen af billeder og skulpturer af masker, ansigter og hoveder som symboler anvendt til amuletter og styring af mennesker i de nordiske lande tilbage i tiden. Maske hedder pĺ gammelnordisk og nutidig islandsk grima, som ogsĺ betyder ansigtsbillede. Som en afledt form af ordet kaldtes Odin for Grimnir, nĺr han fćrdedes maskeret for at skjule sin identitet. Maskeansigter blev typisk placeret pĺ centrale steder, som det var af sćrlig betydning at vćrne mod overlast. Ordet grime blev anvendt om et ejermćrke pĺ et trć og Grim indgĺr i navne pĺ trćer, bakkedrag og vandlřb, som markerer skel. Maskeansigterne kendes bedst fra runesten, som den fra Aarhus, som Moesgĺrd Museum nu udstiller og bruger som sit logo. Men de kendes ogsĺ som udsmykning - amuletter - pĺ skibsĺretolde, svćrdhćfter, řkseblade, stokkehĺndtag og vćrdiskrin. Bogen henleder opmćrksomheden pĺ overleverede vidnesbyrd om ĺndemanere (shamaner) fřr kristendommens indfřrelse. Shamanerne fremtrĺdte med hjortegevir pĺ hovedet samt tromme og trommestikker i hćnderne. I Deres pĺkaldelse af guderne kunne indgĺ hĺndtering af slanger samt menneske- og dyreofringer. Skulpturer og billeder af hoveder af mennesker, dyr og fantasivćsener blev brugt som magt-, skrćmme- og vćrnesymboler i lighed med maskeansigter. Krigsskibe fik f.eks. i vikingetiden under angreb pĺsat aftagelige dragehoveder. Sidenhen blev de udstyret med lřvehoveder pĺ kanonporte og andre strategisk velvalgte steder. For fřrste gang gives her en samlet fremstilling af de formodede tanker bag brugen af sĺdanne symboler til magtdemonstration, forhĺnelse, vćrn, skrćk og advarsel. Med beskrivelserne af disse forhold ĺbner bogen op for en verden, som der hidtil ikke har vćret lagt ret meget mćrke til.